Tag Archives forlyst

Kend dig selv! Vidste du, at du har 7 emotioner?

Vi har 7 emotioner, der dannes kropsligt. I daglig tale kalder vi det for følelser. Nogle kalder de 7 emotioner for grundfølelser eller kernefølelser. De har alle 7 et formål og vi skal bruge dem alle sammen i vores liv. Bruge dem og lære at balancere med dem.

vrede

VREDE:

Formålet med vrede, er at kunne sætte grænser for os selv. Overtræder du mine grænser, verbalt eller kropsligt, bliver jeg vred. Overskrider du andres grænser, kan jeg også blive vred på deres vegne. Vrede kan også være en vældig, stærk drivkraft til at udrette mangt og meget.

VREDE SÆTTER GRÆNSER.

 

frygt  FRYGT:

Frygt er den mekanisme, der skal redde liv. Vores liv og andres. Den indre alarmklokke, der skal gå i aktion på et splitsekund og få os til træde et skridt tilbage, når en lastbil buldrer forbi os.

FRYGT REDDER LIV.

 

sorg

SORG:

At sørge, græde, hulke, forløse, når vi har mistet. Vi kan ikke undgå at miste her i livet; kæledyr, venner, en partner, familiemedlemmer, vores job.

SORG FORLØSER SMERTE.

 

GLÆDE:

Hurra. Glæde løfter, glæde letter, glæde giver energi. Latter løsner og latter heler.

GLÆDE GØR LIVET TIL EN LEG OG LØFTER ENERGIEN.

 

lyst

(SEKSUEL) LYST:

Lyst skal sætte gang i parring, reproduktion, at få børn. Men seksuel lyst er også en leg, et rum til at forløse alle emotioner, kropsspændinger og slippe os selv for et øjeblik.

SEX FRIGØR ENERGI (OG KAN GIVE BØRN).

 

vaemmelse

VÆMMELSE:

At kunne få kvalme og brække sig er kroppens måde til lynhurtigt at udskille noget gift fra kroppen, så vi ikke risikerer at dø. Evolutionsmæssigt var vi næppe nået hertil, hvis vi ikke havde haft den redningsmekanisme til at brække det giftige røde bær op. Vi kan også brække os over andre menneskers ord og adfærd.

VÆMMELSE ER UDSTØDELSE.

 

skam

SKAM:

Dårlig samvittighed, den indre Jesper Fårekylling, eller vores forældre, der gør os opmærksom på, at vi burde skamme os – føle skyld. Røde, varme kinder, et skridt tilbage, blikket ned og en angren: Arh, det gør vi aldrig mere igen!

SKAM REGULERER ADFÆRD.

Læs også blogindlægget: “Kender du sandheden om følelser og emotioner?”

I min bog “Ord der $ælger” har jeg mange ord for de 7 emotioner, men også mange ord, der vækker eller trigger de 7 emotioner. Bogen har også mange ord for sanserne. Brug bogen, når du vil beskrive følelser eller vække følelser hos andre. Køb den hos din boghandler eller på nettet.