Tag Archives foradfærd

Ved du, hvorfor det hedder en vaneforbryder? Følg hjerne”bane”sporene…

Når vi foretager nye handlinger, skaber vi nye forbindelser mellem hjernesynapserne. Hjernesynapserne er ligesom løse tråde, der bare venter på at blive forbundet på kryds og tværs. Des flere gange vi foretager en handling, des tykkere bliver forbindelsen. Man skaber en sti at ”gå” ad. Jo mere den bliver betrådt, des ”bredere” bliver stien. Man kan sige, at vi skaber vores egne jernbanespor i hjernen, som vi ”kører” ad.

Når vi er i starten af tyverne rydder hjernen op, og de ubrugte hjernesynapser bliver mere passive. Det er ligesom at rydde op på en PC for at skabe mere plads. Det bliver sværere at skabe nye forbindelser med årene, vi bliver langsommere til at lære, og det er lettere at løbe ad de spor, vi allerede har skabt.

Det er derfor man kalder en forbryder for en vaneforbryder; de fortsætter ad deres kriminelle jernbanespor som en ”ren refleks”.

Formidlingogforvandling

Det kan også være positivt.

Har man først lært at stå på rulleskøjter som barn og lagt skøjterne på hylden i en årrække; er det lettere at genlære som voksen. Det sidder på rygraden, siger man!

Derfor er det godt at få kunder ind i sin butik med et godt tilbud. Har man først været i butikken én gang, er det første lille ”hjerne”banespor lagt.

Derfor har jeg selvfølgelig et godt rigtig godt tilbud til dig:

Første session er 1/2 pris

Derved har du mulighed for at møde mig, tale med mig, se klinikken og se, mærke, fornemme om det er det rigtige sted for dig, og om jeg er den rigtige terapeut for dig.

Ring på 25338281 og bestil en tid hos mig, Siff Frederiksen, formidler og forvandler.

Klinikken på A´mar, Polensgade 33. Kbh. S.

 

 

Vidste du, at der bagved vrede tit ligger en anden følelse?

“Find den”, sagde hun.

Vi var på vej ned ad skolens trappe til frikvarter, da en kollega sagde:

“Bag ved vrede ligger tit en anden følelse – find den”.

Say what?!

Hun forklarede, at når børnene var vrede, skulle jeg spørge ind til følelsen og finde den følelse, der lå bag ved. Når lille Victoria var vred over, at sidemanden havde taget hendes penalhus, skulle jeg spørge ind til hendes vrede:

“Så du er vred over , at Viggo har taget dit penalhus?”, spurgte jeg

… “Ja”, knurrede hun.

“Det kan jeg godt forstå”, svarede jeg.

“Ja, fordi jeg bliver så ked af det, når jeg ikke kan finde mit penalhus!”.

“Så nu er du ked af det?”

“Ja”, snøftede hun, “kan du ikke forstå det?”

Jo, det kunne jeg såmænd godt. Men der åbenbarede sig en viden omkring følelser, som jeg slet ikke var særlig opmærksom på.

Jeg var imponeret, forundret og gik på opdagelse bag børnenes vrede.

Den var god nok!

Tit lå der en anden følelse bag den første følelse, når jeg spurgte ind.

Det var ikke kun “ked af det” bag “vrede”.

det kunne være “frygt” bag “vrede”.

eller “ked af det” bag “frygt”.

Det blev én af mange spændende rejser i følelsernes og emotionernes landskab. En rejse, som gør, at jeg blandt andet er blevet choktraumespecialist og tankefeltterapeut og bliver færdig som Bodynamic krops- og psykoterpeut i 2018.

Bliver du vred, når du er ked af det?

Græder du, når du er vred?

Hmm, jeg foreslår, at du får hjælp til at lære at balancere bedre med dine følelser. Det gør tilværelsen meget lettere.

Ring og bestil en tid på 25338281 eller skriv til mig, Siff Frederiksen, på info@formidlingogforvandling.dk

 

Kend dig selv! Vidste du, at du har 7 emotioner?

Vi har 7 emotioner, der dannes kropsligt. I daglig tale kalder vi det for følelser. Nogle kalder de 7 emotioner for grundfølelser eller kernefølelser. De har alle 7 et formål og vi skal bruge dem alle sammen i vores liv. Bruge dem og lære at balancere med dem.

vrede

VREDE:

Formålet med vrede, er at kunne sætte grænser for os selv. Overtræder du mine grænser, verbalt eller kropsligt, bliver jeg vred. Overskrider du andres grænser, kan jeg også blive vred på deres vegne. Vrede kan også være en vældig, stærk drivkraft til at udrette mangt og meget.

VREDE SÆTTER GRÆNSER.

 

frygt  FRYGT:

Frygt er den mekanisme, der skal redde liv. Vores liv og andres. Den indre alarmklokke, der skal gå i aktion på et splitsekund og få os til træde et skridt tilbage, når en lastbil buldrer forbi os.

FRYGT REDDER LIV.

 

sorg

SORG:

At sørge, græde, hulke, forløse, når vi har mistet. Vi kan ikke undgå at miste her i livet; kæledyr, venner, en partner, familiemedlemmer, vores job.

SORG FORLØSER SMERTE.

 

GLÆDE:

Hurra. Glæde løfter, glæde letter, glæde giver energi. Latter løsner og latter heler.

GLÆDE GØR LIVET TIL EN LEG OG LØFTER ENERGIEN.

 

lyst

(SEKSUEL) LYST:

Lyst skal sætte gang i parring, reproduktion, at få børn. Men seksuel lyst er også en leg, et rum til at forløse alle emotioner, kropsspændinger og slippe os selv for et øjeblik.

SEX FRIGØR ENERGI (OG KAN GIVE BØRN).

 

vaemmelse

VÆMMELSE:

At kunne få kvalme og brække sig er kroppens måde til lynhurtigt at udskille noget gift fra kroppen, så vi ikke risikerer at dø. Evolutionsmæssigt var vi næppe nået hertil, hvis vi ikke havde haft den redningsmekanisme til at brække det giftige røde bær op. Vi kan også brække os over andre menneskers ord og adfærd.

VÆMMELSE ER UDSTØDELSE.

 

skam

SKAM:

Dårlig samvittighed, den indre Jesper Fårekylling, eller vores forældre, der gør os opmærksom på, at vi burde skamme os – føle skyld. Røde, varme kinder, et skridt tilbage, blikket ned og en angren: Arh, det gør vi aldrig mere igen!

SKAM REGULERER ADFÆRD.

Læs også blogindlægget: “Kender du sandheden om følelser og emotioner?”

I min bog “Ord der $ælger” har jeg mange ord for de 7 emotioner, men også mange ord, der vækker eller trigger de 7 emotioner. Bogen har også mange ord for sanserne. Brug bogen, når du vil beskrive følelser eller vække følelser hos andre. Køb den hos din boghandler eller på nettet.